Straksskilsmisse -hvad er det?

Fra den 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt straks, hvis man er enige om det og er enige om vilkårene for skilsmissen. De vilkår, som man skal være enige om er, om der skal betles ægtefællebidrag og i bekræftende fald hvor længe samt hvem der skal fortsætte med at bo i en leje- eller andelsbolig. Skilsmissen kan klares hjemme foran computeren, idet det eneste man skal gøre, er at udfylde en blanket til Statsforvaltningen på nettet og betale et gebyr på 900 kr.

Hvis man er enige om at blive skilt og om vilkårene for skilsmissen, bliver man som udgangspunkt kun indkaldt til et møde i Statsforvaltningen ”vilkårsforhandling”, hvis man beder om det. Et møde koster 1.000 kr. i yderligere gebyr. Efter de gamle regler blev man som udgangspunkt indkaldt til vilkårsforhandling, medmindre man havde fravalgt det. Vilkårsforhandlingen var gratis.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med skilsmissen tages stilling til, om der skal betales ægtefællebidrag eller ej. Hvis man i skemaet sætter kryds ved at der ikke skal betales ægtefællebidrag, har man, efter skilsmissen er gennemført, kun mulighed for at få dette ændret, hvis der gennemføres en retssag og ægtefællen kan bevise, at aftalen, om at der ikke skulle betales bidrag, var urimelig.

Efter de tidligere regler skulle man, selv om man var enige om at gå fra hinanden, have været separeret 6 måneder, før man kunne blive skilt. De nye regler sparer derfor en del tid for ægtefællerne og frigiver mange ressourcer i Statsforvaltningen.

På grund af brugerbetalingen på 1.000 kr., kan jeg dog frygte, at mange fravælger mødet i Statsforvaltningen og dermed ikke automatisk får rådgivning om blandt andet ægtefællebidrag. Dermed bliver det formentlig også sværere for en eventuel svag ægtefælle, at modsætte sig et møde, som koster 1.000 kr. Jeg er også nervøs for, at en af parterne udfylder blanketten alene og den anden ægtefælle efterfølgende underskriver uden at sætte sig ordentligt ind i, hvad der står – de er jo enige om skilsmissen.

Dertil kommer, at de ægtefæller som er enige om, at der skal betales ægtefællebidrag og derfor formentlig fravælger vilkårsforhandlingen, nu uden nogen form for automatisk rådgivning, selv skal udarbejde aftaler om ægtefællebidrag. Det kræver stor forsigtighed at lave disse aftaler, da det afhænger af formuleringen, hvor let de kan ændres – for eksempel i tilfælde af mindre indtægt, hos den der skal betale bidrag eller større indtægt hos den der skal modtage bidraget.

Hvis parterne er uenige om vilkårene for skilsmissen, sender Statsforvaltningen sagen videre til domstolene, som ved dom tager stilling til, om der skal betales ægtefællebidrag eller hvem leje- eller andelsboligen skal tilfalde.

Hvis parterne er uenige om at blive skilt, er det som udgangspunkt ikke muligt, at blive skilt med det samme. Hver af parterne har i stedet for krav på en separation og ansøgningen skal også her indgives til Statsforvaltningen på en blanket. Separationen koster også et gebyr på 900 kr. Når parterne efterfølgende skal skilles, koster det yderligere 900 kr. Det koster således dobbelt så meget i gebyr, hvis man er uenige om at blive skilt.

Når man er separeret eller skilt skal formuen deles. Her skal man være opmærksom på, at det afhænger af, hvornår man betaler gebyret for en eventuel vilkårsforhandling, om de skal medtages i bodelingen og dermed deles med den anden ægtefælle.

Det er positivt, at enige ægtefæller sparer en del tid, når de skal skilles. De nye regler medfører dog, at det nu er endnu vigtigere at få ordentlig rådgivning inden man underskriver en separations- eller skilsmisseansøgning eller indgår aftaler om ægtefællebidrag.